Nyheder

Kvindernes kampdag på Trekanten
8. marts 2012
Det er kun for kvinder - og det er på Trekanten. Nærmere information følger snarest.

Jul på Sommerfuglen - Lav juledekorationer og adventskrans
27. november 2011
Lav din egen fantastiske juledekoration/adventskrans på Sommerfuglen søndag d. 27 november kl. 12-16. Alt er gratis for Sommerfuglens venner, ellers koster det 25 kr. Læs mere om sommerfuglens venner
Sommerfuglens venner støtter op om, at Sommerfuglen vedbliver indbydende og til glæde for alle der bor i området, eller dem som kommer på visit. Sommerfuglens venner ønsker ydermere at skabe kendskab til dette stykke nærkultur, og at børn såvel som voksne, vil opleve hvordan nutiden er en direkte forlængelse af fortiden. Med et årsmedlemsskab vil du blive holdt orienteret om begivenheder og arrangementer i Sommerfuglen samt modtage andre medlemsfordele. Kontingentet gældende for et kalenderår, men ved tilmelding nu gælder kontingentet også for hele 2012: Private: 100 kr. / Institutioner: 300 kr. Kontingenten indsættes på: Reg.nr. 9156 - konto nr. 4573223778 og mærkes ”Kontingent” Sommerfuglen er beliggende nord for Tranumparken, hvor Kollerupstien og Jerupstien mødes, for enden af Vedstedvej. Alle kan besøge Sommerfuglen. For spørgsmål, udlån af nøgle eller reservering kontakt: Kvarterværkstedet Sebbersundvej 2a 9220 Aalborg Øst kvarterloft@aalborg.dk tlf: 99 31 76 00

Kig forbi KFUM spejdernes camp i Bundgaardsparken fra d. 1.-3. sep. 2011
1. september 2011
I forbindelse med Aalborg Øst dag, arrangerer KFUM spejderne Aalborg Øst dags camp - Hvor der kan opleves leg, madlavning og meget mere.
Program for campen offentliggøres snart her på siden, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Det kan allerede nu afsløres at der fredag d. 2. september arrangeres gudstjeneste i det fri, i samarbejde med Frikirken. Aftenen vil byde på fællessang til live rockmusik, show om skabelseshistorien og meget mere. Vi starter kl. 19.30 - Så kom og mød gud på den fede måde.

Det sker i dit område!
15. august 2011
Husk du også kan se nyheder om dit område på www.9220.dk. Vores samarbejdspartner Projekt 9220 har også flere arrangementer i Aalborg øst - følg derfor med på begge hjemmesider.

Kvarterværkstedet ønsker god sommer!
8. juli 2011
Ifølge kalenderen er sommeren nu over os, hvilket for mange betyder ferie - dette gør sig også gældende for Kvarterværkstedet og Trekanten, som har ferielukket for besøgende i uge 28, 29 og 30.
Det er dog muligt at komme i kontakt med Kvarterværkstedet i uge 28 og 30 på telefon nr.: 99317618 og på mail: kvarterloft@aalborg.dk. Vi ønsker alle vores samarbejdspartnere og beboere i Aalborg Øst god ferie, og glæder os til at se jer efter ferien til Aalborg Øst dag, lørdag d. 3. september.

Grill og Musik
17. juni 2011
Kvarterværkstedet og Trekanten inviterer til grill-hygge på Trekanten fredag d. 17/6 kl. 19.00. Der vil være heltstegt gris og kylling på grillen, krydret med live musik. Billetter kan købes på Trekanten til 95 kr, senest d. 10/6. Der er lagt op til en hyggelig og sjov aften. Vi glæder os til at se dig.

Karavanen er rykket ind på Blåkildevej
6. juni 2011
Det er fjorten dage med fest, farver og sjove arrangementer.
Kvarterværkstedet og projekt 9220 rykker ind på Blåkildevej fra d. 6/6 til d. 17/6 for at sætte fokus på de muligheder der er på vejen. Der vil i løbet af de fjorten dage være både grill-hygge, suppedag og et rullende kagebord. Herudover er der mulighed for at få gode råd om sundhed og job-søgning. Kom og mød os på Blåkildevej. Se vores program på www.9220.dk

Borgerforums Årsmøde
29. marts 2011
Borgerforum holder årsmøde 7. april kl. 19 i Fyrkildevejs fælleshus. Kom og spis med kl. 18 - tilmelding på Kvarterværkstedet.
Aalborg Øst er underforvandling - bliv informeret og vær med i debatten, når Borgerforum holder årsmøde 7. april i fyrkildevejs fælleshus. Repræsentanter fra Byråd, Teknisk forvaltning og Himmerland fortæller om deres tanker og planer, og bagefter diskuterer vi det. Endelig er der valg til Borgerforum, hvor alle fra 9220 kan stille op og kan stemme.

Plakat-forslagene er udstillet
2. november 2010
Aalborg Øst plakaten 2011 bliver flot! Det blev afgjort i går, da et dommerpanel på 10 afgjorde, hvem der skal vinde årets plakatkonkurrence.
Kvarterværkstedet har fået 55 forslag til den nye Aalborg Øst plakat. De er alle udstillet i kælderen på Trekanten, og her kan man komme i åbningstiden og se dem. Dommerpanelet består af 10 personer, som i går var på den svære opgave at vælge vinderne. De vil dog gørst blive offentliggjort 23. november kl. 17, hvor man er velkommen til afsløringen. Her kan man få en plakat med hjem.

Læs om Sommerfuglen
29. oktober 2010
Hver dag sker der nyt her på hjemmesiden - i dag lægger vi (endelig) noget på om Sommerfuglen.
Hver dag sker der nyt her på hjemmesiden - i dag lægger vi (endelig) noget på om Sommerfuglen. Sommerfuglen er en seværdighed i Tranumparken, både et godt udflugtsmål og en interessant samling af redskaber "fra gamle dage". Find det under Fotos eller under Projekter.

Nyhedsbrevet i nye klæder
16. oktober 2010
Nyhedsbrev og kulturkalender slået sammen til eet magasin: 9220 - Det sker i Aalborg Øst
Vi arbejder hele tiden med at at blive bedre til at fortælle om bydelen - både det der er sket, og det der kommer. Det skal være ting, I synes er interessante, og det skal være tydeligt, hvad der sker, så I har mulighed for at vide det på forhånd. Nu har vi slået de to foldere sammen, og vi håber, I vil komme med gode forslag til, hvad der skal være i det. I løbet af et par dage lægges magasinet her på siden.

Ny hjemmeside
14. oktober 2010
Som I kan læse i nyhedsbrevet i dag har vi fået en ny hjemmeside
Vi håber I tager godt imod siden, ligesom vi meget gerne modtager gode forslag til indhold. Det betyder dog også, at vi ikke er HEEELT færdige med at lægge tingene op endnu.....

  

 
  Kvarterværkstedet •  Sebbersundvej 2a •  9220 Aalborg Øst •  9931 7616 •  kvarterloft@aalborg.dk •  Log ind