Vores projekter
Tilbage til søgning

2 rekordforsøg til Børnenes Rekordbog og indianerdage

DuS-Tornhøj har efterhånden en tradition om at lave
rekordforsøg, der skal i Børnenes Rekordbog.
 
I 2004 yggede de verdens største tømmerflåde af
mælkekartoner ? i alt 10.292 stk. 
I 2005 byggedes Aalborg Tårnet af ispinde ? ca. 60.000
stk og for at fejre udgivelsen af Rekordbogen blev der d. 28. og 29. oktober
afholdt indianerdage for alle børn, voksne og forældre.
 
Programmet indeholdt mange spændende emner. Der blev sat
rekordforsøg omkring, hvor mange børn, der kan være i en 7 meter høj Tipi. Der
var boder med workshops i hvor man blandt andet lavede indianerpandebånd,
friskpressset æblejuice, drømmefangere, tale/dansestave, ansigtsmaling og
ponchoer.
 
Der blev lavet endnu et rekordforsøg og det gik på at
fylde et bassin med popcorn, der blev lavet over bål. Børnene havde 10-15
gryder i gang hele tiden.
 
Der blev også holdt et foredrag om indianske skikke og
kulturer. Foredraget blev holdt af Johanne fra Eagle Road Center, som var med
igennem hele forløbet, for at sætte fokus på børnene som jordens fremtid,
naturens visdom, traditioner og kulturelle værdier, naturopfattelse,
spiritualitet og livsværdier.
 
Kvarterværkstedet støttede arrangementet, men DUS Tornhøj
skaffede selv en væsentlig del af financieringen.