Vores projekter
Tilbage til søgning

Klassearrangementer

Forældreaften for
Mellervangskolens 4. og 5. årgang.
D. 3. nov. blev der afholdt et arrangement for forældre
til 4. og 5 årgang om pubertetskonflikter, bedre sprog og samvær.Arrangementet blev båret igennem
af professionelle fra firmaet ?Tal sammen? og det blev støttet af SSP og af
Kvarterværkstedet. Forældregruppen fik en underskudsgaranti til
oplægsholdere + transport.
 
Sammenhold for børn
og unge
Ansøgning fra forældrerådet 5.C
Mellervangskolen
Forældrerådet i 5. C på Mellervangskolen ønskede at lave
et projekt der indeholdt elementer omkring forældresammenhold og
sammenhold blandt børnene og deres søskende. Der blev planlagt tre
arrangementer i  efteråret og en
weekend i maj. Kvarterværkstedet opfordrede gruppen til at børnene påtog sig en
opgave og selv tjente nogle af pengene til programmet. Kvarterværkstedet
støttede det foreløbige program med udgiften til en bustur til den gamle by for
klassen og for familierne. 
 
Tillidsøvelser med
en erfaren instruktør.
Forældrerådet til en 6. klasse fra Mellervangskolen
ansøgte Kvarterværkstedet om tilskud til en række arrangementer i skoleåret
05/06. Kvarterværkstedet bevilgede midler til at dække udgifterne til en
instruktør der kom og lavede tillidsøvelser med klassen. Dette krævede også et
tæt samarbejde med klasselæreren som jo er den der skal følge op på det der
bliver sat i gang.
Budgetteret udgift 5.000
 
Klassearrangementer
4. C Mellervangskolen.
Forælddregruppen fra 4. C ansøgte om støtte til at lave
arranagementer i klassen som kunne hjælpe med til at integrere de to-kulturelle
børn lidt bedre. De to-kulturelle børn startede i klassen i 3. klasse og man
ville gerne gøre en ekstra indsats for at styrke sammenholdet blandt børnene ?
specielt fordi børnene er på vej ind i teenagealderen. Der blev ansøgt om
støtte til afholdelse af en klassefest i marts og en hyttetur i juni samt til
et foredrag for børn og forældre om børn i puberteten.