Vores projekter
Tilbage til søgning

Workcamp på Mellervangskolen

I samarbejde med 6 klasserne på Mellervangskolen, Mellemfolkeligt Samvirke,
den Grønne Guide (Kvarterværkstedet) og 17 unge fra hele verden  - blev
der i august 2005 arbejdet på at gøre skolen til et mere spændende sted -
både ude og inde. Eleverne blev ekstra gode til engelsk, da de hver dag
arbejdede spraktisk sammen med gæsterne og der blev knyttet mange nye
venskaber. Det internationale element som noget positivt i en bydel med mange
flygtninge/indvandrere blev understreget og eleverne oplevede et positivt
samarbejde, der førte til konkrete resultater, som de selv havde ansvar og
ejerskab overfor.
Der blev etableret en Tarzansti omkring sportspladsen
og kinesiske figurer blev monteret udendørs i den ene skolegård.
Her blev der også lavet plantekasser og siddepladser. Indenfor blev der lavet
kinesiske drager, der efterfølgende blev hængt op i loftet. I  hvert af de
6 klasselokaler blev der indrettet læsekroge, der generelt blev
udsmykket med det kinesiske tema. Tirsdag var familierne inviteret med til
den internationale dag der bød på udstillinger, lege og smagsprøver fra
forskellige lande. Efterfølgende benyttes Tarzanstien flittigt både i og
udenfor timerne på skolen.